Vinnyt 64 - November 2017

 

Kære vinklubmedlem

 

Så er vi i gang med efterårets aktiviteter. Vi lagde ud med Vin og ost den 15.09. Per og Søren stod for programmet og bød på velkomst drink og 8 forskellige vine sammen med et bredt udvalg af bløde oste fra Storstrøms ost. Suppleret med lidt gode charcuteri varer fra Brugsens egen pølsemager. Pensionerede ostemand Ole Pio hjalp til med at præsentere ostene. En dejlig aften hvor vi lærte, at det ikke kun er rødvin der dur til ost, men en del andre vine passer meget bedre.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 6. oktober stod der Australsk vinsmagning på programmet. En spændende aften hvor en af Australiens bedste vinmagere Ray Nadeson Lethbrigde vine, på en levende og passioneret facon præsenterede et udvalg af sine fantastiske vine. Vine som fremover skal erobre de københavnske top restauranter. Spændende fortællinger fra Rays hverdag fangede os alle.

 

 

 

 

 

 

3. november var det Sørens special  2, denne gang med en special gæst Torben S Andersen. En herlig aften med lækker mad fra Frimann`s Gourmet , speciel velkomstdrink, hvide og røde vine, blindsmagning , meditationsvin, et par prøver fra Gobi vin og sidst men ikke mindst portvin. Det hele krydret med fortrinlige input fra Torben og Søren. Vi blev også præsenteret for en popquiz fra Sørens yngre dage som DJ, musik som de fleste kendte, men James Last var vist ukendt for Jacob. Selvom teknikken havde drillet lidt i starten af aftenen, så kørte Søren den bare for fuld udblæsning. Igen en herlig aften.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende arrangementer

Traditionen tro har vi julesmagning den 1. december. Her serveres en som altid sild og andet godt, øl og snaps til silden og vin til dem der hellere vil have det. En hygge aften som start på julemåneden. Spændende hvad formanden finder af gode vine der skal smages. Juletid er overraskelsernes tid. Måske vi får svar på om der er en vin der passer til and. Der er i skrivende stund næsten udsolgt, igen i år.

Fremover vil vi forsøge at lægge datoerne for vinsmagningerne ud så snart datoerne er aftalt med de involverede, og løbende følge op med detaljer om mad m.m..
Det fungere godt med bordreservation, og det er positivt at ingen skal stå og vente i lang tid for at finde en plads – specielt her i den kolde tid. Så husk at reservere, alle får den bedste plads.

I 2018 ser det foreløbige program således ud:

2. februar. Vinsmagning med Anders Grøndahl.
fra tysk Riesling til italiensk livsnydervine

16. marts er der generalforsamling.

20. april er der franske vine på programmet. Vi håber at få besøg fra et fransk vinhus Chateau Lecusse.

4. maj er det Mænd's Griller v/ Jakob, Lone og Birgit, suppleret med Søren M Mogensen.
De tre berømte fra tøseaftenen.

15. juni sommerfest (som vi plejer).

Så snart vi har beregnet priserne vil de blive sat på shoppen og hjemmesiden.

Investeringsvin

Investeringsvinen Chateau de Vaugelas ”V” Corbieres  2014, er nu blevet prøvesmagt, og frigives ved et lille arrangement torsdag den  7. december kl. 17.00 – 20.00, hvor vinklubben vil være i vinafdelingen og servere smagsprøver på samme vin, men årgang 2015. Der vil være en speciel pris til vinklubben medlemmer (kun til årgang 15). Vi glæder os til at se jer.
Husk at medbringe fakturaen på købet og hente vinen senest 31.12.17.

Årets julegave

Vinklubben giver igen i år 2 flasker god vin i julegave til medlemmerne. De 2 flasker kan afhentes i vinafdelingen fra torsdag den 7. december til den 31. december. Hovsa, det var vist samme dag som investerings vinen frigives.

Glæd jer til årets julegave. Vi har i år valgt 2 Chilenske vine fra Terra Noble. En Cabernet Sauvignon og en Carmenere, og det er ikke Reserva versionen, det er begge Grand Reserva, så her tør vi godt påstå, at du får igen får fuld valuta for dit kontingent. Kontingent 100,- normal salgspris for disse 2 vine i brugsen er 198,-.. På nettet ses de til kr. 123-131 pr. stk.

Der udleveres kun til medlemmer der har betalt for kontingent 2017.

 

Nye tider

Det er en spændende tid vinklubben går i møde. Brugsen Fensmark skifter til Meny 1. januar 18, så kommer der andre vine ind i det i forvejen store sortiment. Bla. GOBI vin, som der var smagsprøver på i før åbningsfesten.
Jeg smagte bla. en Chàteauneuf DU-Pape Cuvèe Prestige 2014, hovedruen er Grenache, der suppleres med andre af distriktets druesorter. Vinen er modnet på franske fade 16 – 18 måneder. En stor og rig vin, hvor styrke forenes med elegance, med en delikat krydret bouquet der oser af modne bær, især kirsebær. Et rigtigt godt glas vin, som faldt i min smag.

Vi nærmer os hastigt julemåneden, og så er det ikke så ringe, at nogle kloge folk har meldt ud at rødvin og god chokolade er sundt.

Kontingent

Klub kontingentet følger kalenderåret og kontingent for 2018 er allerede klar på billetshoppen.

 


Birgit Rasmussen


Tilbage til forsiden Gå til shoppen